PC-spillet om Bjergkøbing Grand Prix
Dansk udgave
Spillet er baseret på den kendte og kære kult- og familiefilm af samme navn. Det er meget underholdende, utroligt indholdsrigt og rigtigt morsomt, uanset om du spiller alene eller sammen med familie og venner.
I et interaktivt miljø får du endelig mulighed for at møde Ludvig, Sofus og flere af de andre kendte og kære figurer igen. Gennem leg og morskab kan du klikke dig frem til mere end én times pragtfulde animationsscener og spille spændende og udfordrende pointspil, alt i en enestående grafisk kvalitet! Du kan også være med til morsomme aktiviteter, og til sidst får du selvfølgelig chancen for at køre Il Tempo Gigante. Men først skal du selv bygge denne fantastiske bil!
Dette er et spil, der vil holde længe!










